Fedt

SFA = mættede fedtsyrer (saturated fatty acids)
MUFA = enkeltumættede fedtsyrer (unsaturated..)
PUFA = flerumættede fedtsyrer (polyunsaturated ..)
TFA = transfedtsyrer

Stoffets funktion: Fedt er kroppens mest koncentrerede energikilde og kroppen oplagrer overskudsenergi i form af fedtvæv. Fedtstofferne fosfolipid og kolesterol indgår i opbygningen af alle cellemembraner, og endelig er kostens fedt kilde til essentielle fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer.


Anbefaling og indtagelse, voksne og børn over 2 år

E%  Total fedt SFA TFA MUFA PUFA
NNR 2004  25 – 35  Max 10  10 – 15 5 – 10 
DK 2003-08  M 34  14  0,6  12  4,8 
DK 2003-08   K 32  14  0,6  12  4,8 
Nordic Nutrition recommendations, 2004
DTU, Fødevareinstituttet:Danskernes Kostvaner 2003-2008

E% under 30 er hensigtsmæssigt for overvægtige, der ønsker at tabe sig, mens E% 30-35 er acceptabelt for slanke mennesker, forudsat at det totale indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer ikke overstiger 10 E%.
Nordic Nutrition recommendations, 2004

Hvis energiprocenten er 30 for fedt, svarer det til et gennemsnitligt dagligt indtag på 75 g for kvinder og 95 g for mænd i hele kosten ved stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden. 

Den gennemsnitlige fedtenergiprocent ligger indenfor anbefalingerne – for en slank befolkning. Godt 25% af befolkningen har en fedtE% på over 35.
Ca. 5% ligger på knap 25 E%
1% af de 14-17-årige kvinder spiser en kost med under 15 E% fedt (11 E%).
35 % af danskerne er overvægtige (BMI ≥25 men <30) og 13% er svært overvægtige (BMI ≥30)
Der er altså i alt 47% af befolkning som er overvægtig.
Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010.

Fedtsyrefordeling
SFA + TFA Den samlede indtagelse af mættede og transfedtsyrer ligger 46 % over anbefalingerne. Kun ca. 10% af befolkningen overholder anbefalingen på max 10E%.

MUFA Gennemsnitligt ligger indtagelsen af enkeltumættede fedtsyrer indenfor anbefalingerne.
25% af befolkningen ligger under grænseværdierne
1% ligger over.

PUFA Gennemsnitligt får danskerne lige under nedre grænseværdi.
50 % af danskerne spiser under den nedre grænseværdi
Ingen får over den øvre grænseværdi.
DTU Fødevareinstituttet: Danskernes kostvaner 2003-2008

Læs mere om de forskellige fedtsyretyper her: 

Kilder til FEDT i den danske kost:
Ifølge kostundersøgelsen får danskerne fedt fra:



*tallene giver ikke præcis 100% pga afrunding
DTU Fødevareinstituttet: Danskernes kostvaner 2003-2008

Uddybning af figuren:

Gruppen ”Mælk” omfatter såvel drikkemælk, mælkeprodukter samt fløder og syrnede flødeprodukter. DTU Fødevareinstituttet kan ikke levere en opsplitning af data på de forskellige grupper, men da 58,5% af drikkemælken er skummet mælk (max 0,5% fedt, dvs skummet+mini) og yderligere 29% udgøres af letmælk (1,5 % fedt) giver almindelige og syrnede fløder langt største del af bidraget til fedt i den gruppe man har valgt at kalde ”mælk og mælkeprodukter”. 
Kilde: Mejeristatistik 2010

I gruppen ”fedtstoffer” udgør smørfedt skønsmæssigt halvdelen, således at i alt omkring 35% af det fedt danskerne får, kommer fra mejeriprodukter.
Ost udgør 9% af de 35
Kød bidrager med 20% af fedtet i den danske kost.
Brød (= kager) samt slik bidrager med 15% 

Download kostrundersøgelsen ”Danskernes kostvaner 2003-2008” hos DTU Fødevarerinstituttet.

Risikogrupper:
Overvægtige vil have sværere ved at begrænse deres energiindtagelse når der er meget fedt i kosten.

De 53% af danskerne som er normalvægtige eller tynde kan spise op til 35% af deres energi fra fedt. Jo mere motion, desto mere fedt er der plads til indenfor rammerne. Dette forudsætter, ifølge anbefalingerne, at det totale indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer ikke overstiger 10 E%, men da det totale energibehov stiger med aktivitetsniveauet, stiger den absolutte mængde mættet fedt også indenfor de 10E%.
En kost under 25 E% fedt giver ikke flere fordele end det anbefalede interval 25 – 35 E%. Tværtimod ser man en tendens til stigning i HDL-kolesterol og triglyderider, samt hæmmet glukosetolerance hos følsomme individer.
Nordic Nutrition recommendations, 2004

Det er en udbredt myte at man nemt risikerer at få for lidt af de fedtopløselige vitaminer hvis man ikke bevidst spiser fedt i en eller anden form. I praksis er det MEGET svært for en rask person med bare nogenlunde normale kostvaner at komme så langt ned i fedt.
Men dem der helst undgår fedt i enhver form kan i ekstreme tilfælde komme så langt ned (under 15E%) at de risikerer at få for lidt af de essentielle fedtsyrer og for lidt fedtopløselige vitaminer. Nogle teenagepiger er altså i risikogruppen.
Nordic Nutrition recommendations, 2004
DTU, Fødevareinstituttet:Danskernes Kostvaner 2003-2008

Hvad sker der hvis man fjerner væsentlige elementer fra kosten?
Rene fedtstoffer (herunder smør) bidrager med 33% af fedtindtagelsen i Danmark, kød bidrager med 20% og mælk og mælkeprodukter (inkl. fløde, creme fraiche etc.) bidrager til 10% og ost med 9%. Den største reduktion i fedtindtagelsen vil altså ske ved at spare på rene fedtstoffer.
Man behøver ikke at holde sig fra kød eller mælk og mejeriprodukter for at spare på fedtet. Man skal bare vælge de magre varianter.
Magre udskæringer og mager mælk indeholder samme mængde næringsstoffer som de federe – eller flere, da de ikke er fortyndet med fedt. Se næringsstoftabeller over kød, fjerkræ og æg og over mælk og mejeriprodukter.

Vegetarisk kost kan være lige så fed som en blandet kost. Fedtindholdet vil hovedsageligt afhænge af mængden tilsatte olier og olierige produkter (fx jordnøddesmør) i madlavningen og i hvilket omfang man bruger fedtrige slik- og snackprodukter.


Ændringer under fremstilling, opbevaring og tilberedning
Magre kødstykker optager ikke fedt ved stegning i fedtstof. Der lægger sig en tynd hinde af fedtstof omkring kødet- ofte under 1 g pr. 100 g råt kød.
Magert kød er kød med max 10 g fedt pr. 100 g.
Der er ca. 20 udskæringer af svinekød, 18 udskæringer af kalve- og oksekød og 14 udskæringer af fjerkræ som kan kaldes magert kød.
Ved tilberedning smelter der meget fedt fra de fede kødstykker. Kasser fedtet fra stegningen.

Læs mere under Tilberedningssvind.

Læs mere om Fødevaredirektoratets undersøgelse af fedtoptagelse og fedtsafsmeltning.

Eksempel på indhold af fedt i forskellige kødprodukter
Kød, mælk og mejeriprodukter findes i forskellige varianter med meget forskelligt fedtindhold. Der er magre udskæringer af afpudset svinekam og inderlår af svin, kalv og okse, som er lige så magre som de magreste udskæringer af kalkun og kylling. Se oversigt over fedtindhold i forskellige kødtyper, sorteret efter stigende fedtindhold.

Download fedtsyrefordelingen i forskellige kødtyper og mejeriprodukter (pdf).