PUFA og essentielle fedtsyrer

PUFA = flerumættede fedtsyrer (polyunsaturated fatty acids)

Stoffets funktion
Essentielle fedtsyrer er flerumættede fedtsyrer som kroppen ikke selv kan danne, og derfor skal have tilført via maden. Det drejer sig om de n-6 og n-3 fedtsyrer, som findes i maden som linolsyre og linolensyre.

Linolsyre indgår i systemer regulerer hudens vandgennemtrængelighed.

Linolsyre (C18:2 n-6) og α-linolen syre (C18:3 n-3) kan omdannes i kroppen til biologisk aktive stoffer som prostaglandiner, prostacykliner og leukotriener, som har betydning for blandt andet blodtryksregulering, nyrefunktion, blodets koagulering, inflammatoriske reaktioner og immunreaktioner.

Anbefaling fra NNA:
E% Anbefaling  n-3 fedtsyrer  n-6/n-3 
PUFA 5- max10  3 - 9 

Det er svært at få nok af de essentielle fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer hvis den totale fedtindtagelse kommer under 15E%. Det er potentielt skadeligt at spise meget høje doser at flerumættede fedtsyrer.
Nordic Nutrition recommendations, 2004

Forsyning/dækningsprocent
Gennemsnitligt får danskerne 4,8 E flerumættede fedtsyrer, altså lige under nedre grænseværdi. 50 % af danskerne spiser under 5 E% flerumættede fedtsyrer, og ingen får over den øvre grænseværdi 10.
DTU Fødevareinstituttet: Danskernes kostvaner 2003-2008

Kilder i den danske kost:


Kilde: Danskernes kostvaner 2003-2008

Download kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2003-2008 hos DTU Fødevarerinstituttet.

Risikogrupper
Dem der helst undgår fedt i enhver form kan i ekstreme tilfælde komme så langt ned (under 15E%) at de risikerer at få for lidt af de essentielle fedtsyrer og for lidt fedtopløselige vitaminer. En meget lille gruppe af teenagepiger er altså i risikogruppen.
Nordic Nutrition recommendations, 2004
DTU, Fødevareinstituttet:Danskernes Kostvaner 2003-2008


Dem der meget konsekvent undgår mættet fedt bør sikre at valg af alternative fødevarer og eventuelle kosttilskud ikke bringer indtagelsen af flerumættede fedtsyrer over 10E%.

Hvad sker der hvis man fjerner væsentlige elementer fra kosten?
Fravalg af kød eller mælk vil ikke kompromittere forsyningen med flerumættede fedtsyrer, derfor heller ikke de essentielle.

Opbevaring og tilberedning
Flerumættede fedtsyrer er varmefølsomme, og begynder at branke i panden (rygepunktet nås) ved lavere temperatur end enkeltumættede og mættede fedtsyrer. Denne forskel har imidlertid ingen praktisk betydning ved almindelige stegetider og –temperaturer. Lang tids opvarmning ved høje temperaturer medfører kemiske omdannelser i olien, som er sundhedsskadelige (transfedstsyrer og stegemutagener). Også derfor bør stegefedt altid kasseres.
Kilde: http://www.altomkost.dk  

Eksempel på indhold af flerumættede fedtsyrer i produkter

Animalske produkter   Indhold af PUFA pr. 100 g
Makrel, røget 

6,8 g

Hellefisk, rå 

3 g 

Svinekam m. svær, rå 

2,05 g 

Æg 

1,8 g 

Lammekød, bryst, råt 

1,6 g 

Kyllingebryst, kød+skind, rå 

1,5 g 

Oksekød, slag, råt 

1,2 g 

Emmentaler, 45+ 

0,8 g 

Torsk, filet, rå 

0,3 g 

Fedtstoffer  Indhold af PUFA pr. 100 g 
Vindruekerneolie 

67,9 g 

Solsikkeolie 

63 g 

Rapsolie 

33,3 g 

Margarine, steg/bag, 80 % 

15,9 g 

Olivenolie 

8,8 g 

Smør, saltet

1,8 g

Kokosfedt

1,8 g

Vegetabilske produkter Indhold af PUFA pr. 100 g
Valnødder

43,9 g

Solsikkefrø, afskallede

28 g

Paranødder

26,7 g

Sesamfrø, afskallede

22,4 g

Hørfrø

21 g

Cashewnødder, olieristet

9 g

Mandler

7,4 g

Havregryn

2,7 g